Sampension - Senior analytiker til Værdiansættelse

Slået op d. 02-04-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Investering
Medarbejder

Senior analytiker til Værdiansættelse

Interesserer du dig for værdiansættelse af unoterede investeringer? Kan du være den daglige drivkraft for udviklingen af værdiansættelsen af unoterede investeringer? Så er det dig, vi leder efter som vores nye senior analytiker.

I Værdiansættelsesteamet analyserer og værdiansætter vi unoterede investeringer for at sikre markedsbaserede værdier til regnskabet. Vi har fokus på at forstå investeringernes underliggende risici og de forhold, som driver udviklingen af værdierne. Teamet har et tæt samarbejde med investeringsafdelingen om nye investeringer og opfølgning på eksisterende. Vores arbejde afspejles direkte i kundernes depotafkast og kræver derfor høj grad af nysgerrighed på at forstå aktiverne og hvad der driver værdiudviklingen.

Vi søger en ambitiøs senior analytiker, der vil spille en ledende rolle i værdiansættelsen af Sampensions unoterede investeringer med store muligheder for præge området. Du vil få en bred berøringsflade, der vedrører næsten alle unoterede investeringer fra direkte ejerskab i ejendomme og infrastruktur til private equity, kreditinvesteringer og skove. Hertil vil du komme til at arbejde med finansielle modeller og blive en vigtig del i processen for at opnå en højere grad af automatisering af vores nuværende modeller.

Om jobbet

Du vil indgå i et team med engagerede og faglige kollegaer, og du forventes at tage ansvar for løsningen af en række opgaver og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af værdiansættelsesområdet. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at bidrage til:

  • Udvikle, implementere og drifte finansielle modeller i værdiansættelsesteamet
  • Overvågning af finansielle markeder med fokus på værdiregulering af unoterede investeringer
  • Sikre korrekt datagrundlag til brug for værdiansættelsesmodeller
  • Yde sparring og ekspertviden til afdelingen vedrørende brugen af finansielle modeller
  • Udarbejde materiale/ indstillinger til Sampensions Værdiansættelsesudvalg

Da teamet løser en stor del af værdikæden inden for unoterede investeringer, vil du hurtigt få et stort ansvar og opbygge viden inden for et bredt felt af forskellige aktivklasser.

Om dig

Det er vigtigt, at du har betydelig interesse for finansielle forhold, samt forståelse for finansielle analyser. Du trives i et tværfagligt miljø og forstår at kommunikere komplekse problemstillinger på en simpel og forståelig måde. Du arbejder desuden struktureret og målrettet mod at afslutte opgaver.

Du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc., cand.polit. eller lignende, og du har som minimum 2-3 års erfaring og et indgående kendskab til finansiel modellering.

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive en del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. Vi holder til i et moderne og lyst domicil i Tuborg Havn med en række personalegoder som motionsrum, idrætsforening, renseriordning og en god personalerestaurant.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring betalt af Sampension. 

Vi glæder os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 30. april 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Kjærgaard på mail [email protected] eller mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Investering

Velliv logo

Chefstrateg

Slået op d. 14-04-2025.

Investering

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Danica Pension logo

Healthcare Manager til Sundhed

Slået op d. 10-04-2025.

🔥 Populær 🔥

Skadeshåndtering

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren