Lægernes Pension - Senior porteføljeforvalter

Slået op d. 27-06-2024. Deaktiveret d. 16-08-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vi har brug for flere dygtige kolleger, der kan sætte solide fingeraftryk på investeringsafkastet, og søger derfor en senior porteføljeforvalter til reale aktiver.


Lægernes Pension har historisk leveret nogle af de højeste investeringsafkast i branchen. Det ønsker vi at fortsætte med.

De seneste år har betingelserne for formueforvaltning ændret sig i takt med, at renterne er steget og de børsnoterede markeder er på historiske høje niveauer. Med cirka 140 mia. kroner i forvaltning har vi oprustet og udvidet investeringsuniverset med flere forskellige investeringsaktiver, hvor især investeringer inden for reale aktiver er relevante.

Jobbet

Du bliver en del af en investeringsafdeling med i alt 17 fagligt kompetente og erfarne kolleger. Du vil indgå i en gruppe på seks specialister, der har det daglige ansvar for at forvalte unoterede aktiver for 25 mia. kroner. Arbejdet vil omfatte investeringer i reale aktiver som fast ejendom, skibe, energi- og infrastruktur.

Som senior porteføljeforvalter skal du bidrage med at udvikle investeringsstrategi på området, identificere og eksekvere investeringsmuligheder, samt implementere og overvåge investeringerne. Du kommer også til at varetage pensionskassens interesser i investor boards i fonde eller lign. udvalg.

Stillingen har gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Dine kvalifikationer

Du har en økonomisk kandidatgrad med gode resultater, fx cand.merc.fir./mat., cand.polit. eller cand.oecon.

Vi prioriterer kandidater med mindst 5-10 års relevant erfaring fra en investeringsbank eller anden institutionel investor, og at du kan dokumentere gode investeringsmæssige resultater.

Gennem din uddannelse og praktiske erfaringer har du betydelig indsigt i:

  • investering i fast ejendom, infrastruktur og evt. private equity
  • finansiel modellering og værdiansættelse
  • kommerciel analyse
  • due diligence-processer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til de fondsstrukturer, som anvendes til investering i unoterede aktiver.

Personlige kvalifikationer

  • du har gennemslagskraft og er vedholdende
  • du tænker i helheder
  • du evner at føre et projekt fra start til mål
  • du er ambitiøs på egne og medlemmernes egne.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Det bliver du en del af

  • En virksomhed i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig
  • En organisation med velstrukturerede arbejdsprocesser
  • Godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Vi tilbyder dig

  • Attraktiv løn og pension
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Kantine- og massageordning.
  • Engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.
  • Let adgang til offentlig transport – bus, metro og S-tog.
  • Et socialt fællesskab – i hverdagen og ved forskellige arrangementer.
Lægernes Pension logo
Om Lægernes Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1946

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

1.43%

Markedsandel ift. opsparing:

3.07%

Antal medarbejdere:

47

Lønvilkår i Lægernes Pension

Gns. årlig bruttoløn:

1.127.660 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

10.00%

Om kunderne i Lægernes Pension

Markedsrenteopsparing:

125 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

101.204 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

3.295 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

3.095 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

10.310

Antal kunder, individuelt tegnede:

42.694

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren