Velliv - Senior proceskonsulent

Slået op d. 02-07-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Forretningsanalyse
Medarbejder

Vil du være med til at optimere, forenkle og fremtidssikre vores processer? Vi søger en senior proceskonsulent, som vil spille en central nøglerolle i vores rejse mod højere kvalitet, bedre samarbejde og øget effektivitet.

Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Som proceskonsulent skal du kortlægge, analysere og optimere eksisterende forretningsprocesser i Kundeservice, men også processer, som går på tværs af organisationen. Du bliver desuden ansvarlig for den løbende drift og udvikling af Vellivs procesledelsessystem.

Du bliver en del af vores strategiske program Velliv Operational Excellence, hvor vi arbejder med at skabe et solidt fundament for en effektiv drift og gode kundeoplevelser. Arbejdet med End2End processer er én af hjørnestenene i programmet.

Din hovedopgaver bliver, at: 

  • udvikle standarder, procedurer, procesbeskrivelser og governance-modeller.
  • at bidrage til at identificere forbedringsinitiativer i samarbejde med medarbejdere og ledere fra forretningen på blandt andet workshops, som du faciliterer. Efterfølgende bliver det en af dine opgaver at drive opgaven med at sikre, at forbedringsinitiativerne bliver gennemført i praksis.
  • medvirke til procesmodning gennem rådgivning, træning og videndeling, ligesom du kommer til at understøtte implementering af nye processer, systemer og arbejdsgange.
  • arbejde målrettet med digitalisering og automatisering af processer samt sikre måling og rapportering på procesperformance gennem relevante KPI’er og nøgletal.

Dit arbejde kommer til at bidrage til, at vi når vores strategiske mål gennem strukturerede og kundeorienterede løsninger. Formålet er at sikre, at vores arbejdsprocesser understøtter både drift, vækst og compliance på en effektiv og skalerbar måde.

Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:

  • Relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc., ingeniør, statskundskab)
  • Minimum 5 års erfaring med procesoptimering, forretningsudvikling eller lignende, herunder kendskab til BPMN, procesværktøjer som fx Visio, ARIS eller BusinessOptix samt erfaring med LEAN, Six Sigma, agile metoder eller lignende rammeværk
  • Struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsning, med gode samarbejdsevner og evne til at engagere forskellige interessenter, herunder tæt samarbejde med ledergruppen
  • Dygtig til at facilitere workshops og drive forandring, med høj gennemslagskraft kombineret med en empatisk og lyttende tilgang
  • Nysgerrig, vedholdende og motiveret af at skabe mærkbare forbedringer
  • Plads til at være menneske – plads til at være dig
    Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.

    Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg.

    I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.

    Vi holder samtaler løbende
    Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 29. juli, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kundeservicedirektør Sisse Vedel Jensen, (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)

    Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her

    Velliv logo
    Om Velliv

    Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.

    Startår: 1919

    Selskabstype: Livsforsikringsselskab

    Markedsandel ift. indbetalinger:

    13.83%

    Markedsandel ift. opsparing:

    7.53%

    Antal medarbejdere:

    715

    Lønvilkår i Velliv

    Gns. årlig bruttoløn:

    960.839 kr.

    Gns. pensionsindbetaling i pct.:

    14.00%

    Om kunderne i Velliv

    Markedsrenteopsparing:

    190.419 mio. kr.

    Gns. renteopsparing:

    57.929 mio. kr.

    Bruttoindbetalinger:

    31.960 mio. kr.

    Bruttoudbetalinger:

    22.082 mio. kr.

    Antal kunder, ansættelsesforhold:

    344.000

    Antal kunder, individuelt tegnede:

    262.000

    Beliggenhed
    Gå til selskabets hjemmeside
    Ansøg nu

    Del:

    Andre ledige stillinger med fagområde: Forretningsanalyse

    Danica Pension logo

    Forretningsudvikler

    Slået op d. 24-06-2025.

    🔥 Populær 🔥

    Forretningsanalyse

    Medarbejder

    Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

    Find dit næste job i pensionsbranchen

    Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



    Pensionspusheren logo

    Udviklet af Jens Juhl Nielsen

    Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

    © Pensionspusheren