Sampension - Specialist til styrkelse af moms- og afgiftsområdet
Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 01-09-2023.
Jobbeskrivelse
Har du mod og lyst til både de store og små udfordringer, der er i at vedligeholde og videreudvikle en momsfunktion i en finansiel virksomhed? Så er du måske den momsspecialist, som vi søger.
Med fire pensionsvirksomheder har Sampension fællesskabet 330.000 kunder og medlemmer – og vi vokser fortsat.
Moms og afgiftsområdet har stor betydning for drift og danske investeringer, og vi er derfor i gang med at styrke moms/lønsum- og afgiftsområdet. Vi søger derfor en momsspecialist, der har mod og lyst til både de store og små udfordringer, der er i at vedligeholde og videreudvikle en momsfunktion i en finansiel virksomhed. Du vil skulle stå for processen, men vil få assistance af skattekollegaer og eksterne rådgivere – som du har indflydelse på valget af.
Du vil indgå som en del af vores team af specialister inden for skat, der både kan støtte og sparre med dig, og som inklusiv dig vil tælle fem personer.
Du vil således få både spændende udfordringer og store muligheder – samtidigt med at du er garanteret en god work-life balance.
Dine arbejdsopgaver Du vil være ansvarlig for at vedligeholde og videreudvikle moms/lønsum- og afgiftsområdet i Sampension fællesskabet, og du vil være med til at fastlægge den langsigtede strategi. Som vores nye momsspecialist rådgiver du dine kollegaer med fokus på, hvad der tjener Sampension bedst.
Dine primære arbejdsområder bliver (sammen med resten af teamet i skat) at;
- videreudvikle og vedligeholde processer, der så vidt muligt sikrer korrekt håndtering af moms, lønsumsafgift og afgifter på tværs i Sampension. Det forventes ikke, at du udfører processerne.
- deltage i ”skatte due diligence” på Sampensions investeringer i samarbejde med Investeringsområdet og skattekollegaer, herunder fx moms på danske ejendomme og el-afgifter, med assistance af eksterne rådgivere.
- sikre Sampension har en korrekt, robust og stabil håndtering af moms, lønsum og afgifter bl.a. ved ad hoc samarbejde med andre afdelinger i Sampension og samarbejdspartnere samt besvarelse af interne moms og afgiftsforespørgsler.
- udvikle, opdatere og efterleve Sampension skattepolitik, målsætninger og strategier på alle områder.
Herudover er der andre områder skatte-teamet står for, og som du vil blive inddraget i alt efter evner og interesse:
- Sikre overholdelse af dansk skatte- og momslovgivning mv. bl.a. ved at svare på henvendelser om oplysninger fra de danske skattemyndigheder og forestå genoptagelsessager.
- Overvåge udviklingen af relevant national og international lovgivning og praksis, herunder deltagelse i momsnetværk og andre vidensdelingsfora, samt indgå i konstruktiv dialog om eksisterende og kommende lovgivning via brancheorganisationen Forsikring & Pension
Hvis dine interesser rækker ud over moms/lønsum- og afgifter, vil du få rig mulighed for at få udvidet din horisont.
Din profil Vi søger en proaktiv og pligtopfyldende kollega, der trives i rollen som rådgivende business partner. Dit mindset er kommercielt, du arbejder struktureret og selvstændigt. Du bidrager til et godt arbejdsklima og sætter pris på faglig sparring i hverdagen.
Vi lægger vægt på, at du har nogle års erfaring med dansk moms/lønsum, og at du er motiveret til at lære nyt. Kvalifikationer og personlighed vægter højere end erfaring. Erfaring med at vurdere risici koblet med en stærk analytisk tankegang er dog en fordel.
Du har en relevant akademisk baggrund som fx jurist eller revisor, og erfaring fra fx den finansielle sektor, multinationale selskaber, revisionsfirmaer, Skattestyrelsen eller et advokatfirma. Erfaring med pensionsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Du refererer til Head of Tax.
Hvis du er jurist, er der mulighed at blive advokatfuldmægtig under en af de to advokater i skatteteamet.
Send din ansøgning hurtigst muligt Vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores skatte- og momsteam. Send din ansøgning via linket senest den 31. august. Vi vurderer ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte Head of Tax Allan Nisted på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller Senior Tax Business Partner Niels Nyborg på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0