PFA - Studentermedhjælper med interesse for bæredygtige investeringer

Slået op d. 14-07-2023. Deaktiveret d. 19-08-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”PFA’s ESG-team har brug for en studentermedhjælper, der er topmotiveret ved tanken om integration af bæredygtighed i investeringsprocesserne i et af Danmarks største pensionsselskaber med 1,3 millioner kunder og ca. 600 milliarder under forvaltning. Der er tale om et område i rivende udvikling, og teamet står foran nye og spændende opgaver. Her kommer du helt tæt på PFA’s investeringsprocesser og skal være med til at udvikle vores tilgang til ansvarlige investeringer,” siger Christian Storm Schubart, der er Head of ESG i PFA Asset Management.

Du skal være med til at integrere bæredygtighed i PFA

Du bliver en del af PFA’s ESG-team, der har ansvar for at integrere bæredygtighed i PFA’s investeringsprocesser og udøve aktivt ejerskab. Vi arbejder på tværs af PFA, hvor bæredygtighed har stor bevågenhed. Du møder ind i vores nyrenoverede domicil, der ligger få minutter fra Nordhavn Metro. I løbet af dagen er du med til at holde teamet ajour med de standarder og principper, der gælder for bæredygtige investeringsprocesser. Du får masser af tid til at fordybe dig i analyse-, research- og dokumentationsopgaver. Undervejs sparrer du med dine kolleger i teamet, og der er altid hjælp at hente. Du er også med til teammøder og andre møder med interessenter og kolleger fra andre dele af PFA. Du skal arbejde ca. 15-20 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer med din studieplan.

Dine nøgleopgaver er at:

  • udføre screening af porteføljer og andre ESG-porteføljeanalyser
  • analysere og formidle ESG data internt til investeringsorganisationen og bistå i arbejdet med ekstern rapportering
  • researche nye tendenser inden for ESG-feltet
  • supportere arbejdet omkring aktivt ejerskab, herunder stemmeafgivelse og virksomhedsdialog
  • udarbejde dokumentation for diverse ESG-forretningsgange og -arbejdsbeskrivelser
  • producere præsentationsmateriale.

Du interesserer dig for de finansielle markeder

Vi søger dig, der:

  • er i gang med at afslutte din bachelor eller er i starten af kandidaten på en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvor du har tilegnet dig viden om de finansielle markeder og gerne ESG/bæredygtighed
  • er god til skriftlig formidling og kan udarbejde præsentationer og rapporter i PowerPoint og Excel
  • er analytisk, grundig og både interesseret i – og dygtig til – at arbejde med data og formidle data og kompleks information enkelt og letforståeligt.

Dit nye team sparer og samarbejder på tværs

ESG-området er i vækst, og du vil møde seks fastansatte kolleger og en studentermedhjælper som dig. Stemningen i teamet er er kendetegnet ved højt humør og masser af sparring og samarbejde på tværs. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Vi har en fantastisk kantine, hvor køkkenet byder på frokost til alle kostpræferencer, og hvor du kan købe take away til familien eller morgenmad. Socialt har PFA mange tilbud som yoga, løbehold og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning senest 18. august 2023. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Christian Storm Schubart, Head of ESG, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)i uge 32 & 33. Vi forventer allerede at holde samtaler i uge 34 & 35. 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren