PFA - Studentermedhjælper til Middle Office Services i Investeringsområdet
Slået op d. 22-04-2025.
Jobbeskrivelse
”Er du interesseret i en fremtid i finansbranchen, og vil du lære en masse om værdiansættelse af investeringsfonde, så er jobbet som studentermedhjælper her oplagt for dig. Her kan du dykke ned i de finansielle markeder, samtidigt med at du udvikler dig i samarbejdet med dygtige kollegaer,” siger Kasper Weinberger, der er Senior Director i Middle Office Services i PFA’s Investeringsområde.
Du skal være med til at skabe øget indsigt i forretningen med data
Forestil dig en arbejdsdag, der begynder med, at du træder ind i PFA’s domicil, ganske tæt på Nordhavn Metrostation. Du køber måske en god kaffe i caféeen og hilser på dine 12 engagerede kolleger i Middle Office Service teamet. Teamet hører til Investeringsområdet i PFA, der forvalter pensionskundernes aktiver for mere end 600 milliarder kroner. Middle Office Service teamet håndterer markedsdata, foretager NAV beregning, udarbejder investeringsrapportering samt opbygger og vedligeholder dataplatformen i Investeringsområdet. Som studentermedhjælper kan du se frem til et job, hvor du virkelig kan lære en masse og skabe dig et godt netværk. Du bliver løbende lært op og involveret i flere og flere arbejdsområder på tværs af teamet. Dagligdagen byder på faste daglige opgaver, som du ofte løser sammen med kolleger i teamet. Men du får også dine egne udviklingssopgaver og projektarbejde, hvor du arbejder sammen med andre teams. Du skal arbejde 20 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer med dit studie.
Dine nøgleopgaver er at:
- beregne indre værdi (NAV) på fonde
- teste og udvikle NAV beregninger i forbindelse med tværfaglige projekter
- optimere og automatisere processer i den daglige drift
- På sigt løse opgaver på tværs af teamet.
Du ser muligheder for forbedringer og tænker analytisk
Vi søger dig, der:
- er i gang med en videregående økonomisk eller teknisk uddannelse
- er analytisk og er interesseret i de finansielle markeder
- trives med daglige driftsopgaver
- har et digitalt mindset og er nysgerrig på at arbejde med – eller har allerede erfaring med – Simcorp Dimension, Excel, Python og SQL
- kan arbejde både med dine egne opgaver og som en del af et team
- er detaljeorienteret, grundig og bidrager gerne med ideer til nye løsninger og forbedringer.
Du kan se frem til engageret teamwork
Sammenholdet og stemningen i Middle Office Service teamet er god, og vi har en række spændende opgaver, som der er stor efterspørgsel på. Du kan se frem til at omgive dig med dygtige kollleger, der kender deres område og har overskud og interesse for hinanden. Alle i teamet har økonomibaggrund og du skal også lære vores to andre studentermedhjælpere at kende. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du kan se frem til gode arbejdsforhold – fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. maj 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Weinberger, der er Senior Director i Middle Office Services i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller Idris Abduli, der er Director i Middle Office Services, på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096