Sampension - Studentermedhjælper til Værdiansættelse

Slået op d. 21-10-2024. Deaktiveret d. 18-11-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Studentermedhjælper til Værdiansættelse

Er du interesseret i værdiansættelse? Kan du omsætte økonomisk teori til praksis, og har du lyst til at blive en del af Sampensions værdiansættelsesteam? Så er det dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper!

I Værdiansættelsesteamet udarbejder vi analyser og værdiansættelser på alle unoterede investeringer i Sampension, ligeledes bidrager vi til CFO-området i sager om værdiansættelse af unoterede investeringer og vores arbejde afspejles direkte i kundernes depotafkast.

Om jobbet
Du bliver en del af dedikerede og dygtige kolleger, der sætter en ære i at levere værdiskabende resultater, hvor vi uddelegerer opgaver og ansvar, og hvor alle hjælper hinanden. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at bidrage til:

  • Løbende værdiansættelse af direkte ejede aktiver, fx ejendomme og infrastruktur
  • Analyser vedr. fondsinvesteringer, herunder peer group og benchmarkanalyser
  • Udarbejdelse af statistiske og finansielle modeller
  • Overvågning af finansielle markeder med fokus på værdiregulering af unoterede investeringer

Arbejdstiden som studentermedhjælper er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Vi er fleksible og sørger for, at arbejdstiderne passer med dine studier og eksamener.

Om dig
Du er studerende på sidste år af din bachelor eller første år af din kandidatgrad på en videregående uddannelse, fx cand.merc. fir., cand. polit eller lignende. Og en person som:

  • har lyst til at arbejde med data, analyser og rapportering i pensionssektoren
  • har gode analytiske evner og er god til skriftlig formidling
  • kan arbejde selvstændigt, men lige så vigtigt kan indgå i et team, hvor opgaver løses i fællesskab

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive en del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Læs mere om vores medarbejderfordele her: https://www.sampension.dk/om-sampension/job/vores-arbejdsplads

Vi glæder os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. november 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Miki Vinther på mail [email protected].

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren